Anbefaling fra Birger Christoffersen

Anbefaling fra Birger Christoffersen

Director, Enterprise Hybrid Datacenter Solutions, Atea A/S


Jeg kender Heidi fra hendes tid i HP, hvor Heidi havde ansvar for salg til det offentlige segment og var dermed leverandør til Atea.

Personligt er Heidi en af de typer, der 'går ind i folk med træsko på', hun er meget charmerende og et livsstykke. Man bliver glad ved at være i hendes nærhed.

Jeg synes personligt, at det er ret sejt, at hun har taget springet fra en stor virksomhed som HP til at starte sin egen virksomhed. Jeg kender mange, der er trætte af alle de mange procedurer mv. man arbejder under i store virksomheder og tænker, at man kan gøre det bedre selv. Men det er de færreste, der tager springet, det kræver nemlig mod. Men Heidi gjorde det og har endda formået at vokse virksomheden til, at de i dag vist er ca. 10 ansatte. Det har jeg stor respekt for.

Det, man får fra Heidi, er sandheden, hun er ikke politisk poleret. Når man arbejder sammen med Heidi, kan man være sikker på, at 'what you see, is what you get'. Du kan regne med hende og det hun siger, hvilket gør én helt rolig, når man samarbejder med hende.

Når Heidi sidder med ved bordet, kan man være sikker på, at hun har en holdning til tingene qua sin viden og erfaring. Hun forstår problemstillinger og bidrager, når det passer ind. Hendes bidrag er med substans, baseret på fakta og altid relevante for sammenhængen.Hun bringer også glæde og en positiv energi ind i et møde, hvilket er væsentligt. Man arbejder mere effektivt hvis man er glad.

Jeg oplever, at hun har et stort netværk og god til at holde fast i det. Fx er der gået en periode, hvor vi ikke har haft så meget med hinanden at gøre, men hun holder fast. Hun er god til at pleje sit netværk og har både fat i det personlige netværk og det mere professionelle, der kan understøtte forretningen.