Det kan måske lyde, som et underligt statement og har intet at gøre med ordblindhed, men jeg startede bogstavelig talt med ”at lære at læse igen”. Vi sad jo der som ”gamle rotter”, der har været ude i det pulveriserende liv i årevis, og vi var en anelse kalket til, når det kommer til at sidde på en skolebænk. Hertil kommer så, at mængden af læsestof på studiet var helt uigenkaldeligt uoverskueligt. ”Skim Reading” var en del af introduktionen og nøj, hvor har jeg været glad for at lære den teknik. Ikke bare under studiet, men også i arbejdslivet når fagbøger, fagartikler mv. skal læses. Før den teknik fandt vej til mig, kunne bøger og magasiner nemt ligge og samle støv i uger, fordi jeg skulle finde ”tid” til at åbne dem og få dem læst.

Studiegruppen – en omvendt Freddy Fræk

Jeg blev en del af en studiegruppe. Den var jeg sørme ikke så heldig med. Ja undskyld ’Michael’ 😊. Vi var som Freddy Fræk synger i sin dejlige børnesang, bare med omvendt fortegn: ”Der var 4, der var 3, der var 2 på cykeltur”. Da den første abdicerede, var det med information og en forklaring på, hvorfor han droppede ud. Helt forståeligt og han var ikke den eneste på holdet – så var vi 3 i gruppen. Da nr. 2 abdicerede var det uden varsel og uden grund. Michael og jeg måtte efter lidt søgen konstatere, at Kim var som sunket i jorden. Vi blev enige om at dele Kims andel af eksamensopgaven til trods for, at vi jo hver især allerede havde lavet vores del.

Det er dog her at værdien og essensen af det netværk, man opbygger under en Executive MBA, folder sig ud i fuldt flor. Da Michael og jeg skulle aflevere opgaven, stod valget mellem ikke at skrive Kim på, eller at skrive Kim på som forfatter – det til trods for, at Kim ikke responderede på vores henvendelser.

At læse samtidig med et fuldtidsjob er krævende og hårdt på en måde, man ikke kan forestille sig. Vi var derfor ret hurtigt enige om, at det ikke skulle være denne opgave, der afgjorde, om Kim kunne fortsætte på studiet, så vi skrev ham selvfølgelig på.

Nuvel, Kim hørte vi ikke mere til, og da skolen gav os valget, om vi ville splittes ud i andre grupper, holdte vi krampagtigt og stolt fast i hinanden som 2 enæggede tvillinger, der nægter at lade sig adskille. Jeg tror også, at Basse (Michaels hund) var med til at gøre en forskel. Man kan jo ligefrem komme til at savne at stikke hånden i sin taske og fiske et afgnavet og tilsavlet stykke hundelegetøj op.

Michael afsluttede CBA delen med bravour men fortsatte ikke på MBA delen, og jeg fik således efterfølgende en ny studiegruppe, der forblev intakt hele vejen igennem.

Fundamentet var lagt, og så skulle der tages fat på fagene – og dem var der mange af. Når man står og kigger tilbage, føles det, som om de kom, som perler på en snor, og det blev ved. Nyt fag, en stor mængde litteratur der skulle skimmes (havde jeg jo lært), undervisning og så en eksamen, jeg under ingen omstændigheder havde ”råd til” at dumpe. Og sådan blev det ved måned efter måned. Hvad modulerne handler om, hvad jeg lærte, og hvordan jeg bruger det i dag, er noget af det, du kan få indblik i de kommende dage. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Du deltager i konkurrencen ved at like artiklen på LinkedIn og at tilmelde dig nyhedsbrevet her på www.ladyboss.dk. Her kan du også læse mere om konkurrencen, hvor mange lodder du kan opnå og så selvfølgelig lidt om, hvad der gemmer sig bag præmierne.