Albert Einstein har en engang udtalt, at hvis vi overlod al forskning til ingeniører, ville vi have perfekte petroleumslamper men ingen elektricitet. Med det tænker jeg, at han måske hentyder til, at innovation er alles ansvar.

Hvad lærte jeg?

I hvert fald er det også det, jeg tog med mig af læring fra dette modul, nemlig at man som leder bør opfordre til og skabe rum for innovation, uanfægtet om man arbejder i en lille organisation eller en af de store internationale organisationer.

Og hvordan gør man så det, var min første tanke. Man kan jo ikke bare sætte sig i rundbordssamtale og ‘tvinge’ vores hjerner til at komme op med nye spændende muligheder. Ydermere har jeg aldrig lært innovationsledelse som et fagområde. Min værktøjskasse var helt tom.

Det var den til gengæld ikke, da jeg gik til eksamen, og den er om noget blevet flittigt brugt i tiden efter min MBA.

Min tanke om rundbordssamtaler er som sådan ikke helt skævt. Det handler om at skabe rum til innovationsjam, der er en måde at høste kreativitet og innovation om et specifikt emne fra en specifik gruppe af mennesker. Gruppen er således en udvalgt gruppe af fremtidsfokuseret personer, der sættes sammen med det formål at innovere på et meget specifikt område. Ikke at forveksle med crowdsourcing.

Det er vigtigt at undgå, at innovationstiltaget bliver sat i gang med spørgsmål, som ikke vækker noget i medarbejderne. Det kan nemlig resultere i, at man har svært ved at være motiveret til at arbejde med den specifikke opgave. Hverdagens operationelle krav lurer lige om hjørnet og kan nemt influere på resultatet af en innovationsjam-session, idet vi så i stedet er for fokuserede på at nå de mål, som er en naturlig forlængelse af de spørgsmål, man er blevet stillet.

Geniale og meget simple spørgsmål

Det er egentlig ret simple spørgsmål der stilles, og som ofte fører til innovation. To af spørgsmålene er ‘hvad har jeg lært i dag? og ‘hvad vil jeg gøre bedre i morgen?’. Spørgsmål der oprindelig blev introduceret af Paul de Blott. Det er spørgsmål, der skal gentages kontinuerligt hver dag. Efter en periode vil vores hjerne være indstillet på et innovations-mind-set, og man vil opleve at svaret på, hvad jeg vil gøre bedre i morgen, fører til meget brugbare innovative tiltag til forandring.

Et godt spørgsmål at stille i forhold til eksempelvis nye muligheder eller nye processer er, ‘hvad irriterer folk?’ Hvis man for eksempel har sat en proces op for, hvordan kundeservice håndterer en kundeklage, så kan du bide spids på, at hvis man samler kundeservicemedarbejderne og stiller dem spørgsmålet ‘hvad irriterer kunderne ved denne proces?’ Ja, så kommer der et hav af input på feedback fra kunder om, hvad der især ikke virker. På den måde kan man så begynde at arbejde på at ændre på processen.

Jeg har siden, jeg på MBA’en blev introduceret til disse simple spørgsmål, fået stort udbytte af at bruge dem. Det til trods, må selv jeg sande, at udfordringen ikke så ofte ligger i at udvikle nye ideer, men i at flytte sig fra den eksisterende måde at gøre ting på. Det er vigtigt, at ideerne er så entydige som overhovedet mulig, og det skal være brugbare ideer. Altså ideer der kan føres ud i livet uden, at verden først skal revolutioneres. Et tredje tip er, at man som leder skal sikre, at ideerne er relateret til virksomhedens strategier og målsætninger. Ideerne skal således understøtte den rejse, som organisationen er midt i.

Ikke så sjældent afvises ideer længere oppe i organisationen. Det kan der være mange årsager til. For at undgå demotiverede medarbejdere, når ideer er afvist og for at sikre en fortsat stimulering og værdi af nytænkning, er det vigtigt, at vi officielt anerkender og fejrer. Det gælder både ideerne men også personerne/gruppen bag. Dette gælder naturligvis de vellykkede og dermed gennemførte idéer. Gerne med resultater fra markedet, idet det vil være et ‘levende bevis’ på, hvordan den innovative idé bliver justeret og matcher organisationens mantra.

Men det er i lige så høj grad i form af status på en bestemt implementering, der er opstået af nytænkning og i særdeleshed de idéer, der ikke blev valgt. Vigtigt er det her at huske at forklare, hvorfor idéen blev fravalgt, således man bibeholder værdien i ideen.

Det var utrolige givtige og spændende dage på Kokkedal slot, der dannede rammerne om Innovationsdagene. Post-it i alverdens farver fløj rundt om ørene på os, og vi tegnede flotte og dekorative mindmaps i brainstormingsfaserne.

Jeg har kendt til Mindmapping i årevis, men aldrig rigtig lært at bruge det. Vi blev introduceret til Tony Buzans mindmapping, og jeg fik endelig lært at se værdien af at tegne disse mærkelige træer.

Sidder du også og tænker lidt over, hvordan man egentlig gør, så kan du evt. tjekke det ud her: https://www.youtube.com/watch?v=<https://www.youtube.com/watch?v=MlabrWv25qQ>MlabrWv25qQ<https://www.youtube.com/watch?v=MlabrWv25qQ>

Jeg kan varmt anbefale at springe ud i at byde innovation ind i dagligdagen. Og husk så: ‘If at first the idea is not absurd, then there will be no hope for it’. (Albert Einstein).

Husk de mange præmier i julekonkurrencen, som du kan vinde hvis du liker artiklen på LinkedIn og tilmelder dig nyhedsbrev her på ladyboss.dk og avt.dk.